top of page
Search
Betina Strange

Solhvervs nyhedsbrev

Kære du,

Så er vi på vej ind i den længste nat på året - lige efter en kraftfuld måne.

Det var en intens weekend, og intensiteten fortsætter lidt endnu.

Lys og mørke, sol og måne danser en til tider passioneret, til tider stille dans i disse dage.

Fuldmåne energien satte fokus på, hvilke følelser og sider af os selv, vi ikke viser verden. Hvor blokerer vi vores eget flow og evne til at manifestere. Hvor holder vi tilbage, så vi ikke folder vores potentiale ud. Hvad er det for mønstre, som ikke længere tjener os, og forhindrer os i at lyse.

Venus gik retrograd igår 19.12, og vil være i Underverden indtil slut januar, hvor hun vender tilbage som Morgenstjernen. Det er en 40 dage, hvor vi inviteres til at arbejde med hjerteenergi:

  • Forbind dagligt til dit hjerte, ånd ind i det, og tillad det center at udvide sig.

  • Find kærligheden til dig selv - vi er som regel gode til at passe på andre, men kan være hårde ved os selv.

  • Læg mærke til hvornår og hvordan du giver, udtrykker og modtager kærlighed og omsorg.

  • Giv dine omgivelser lidt ekstra opmærksomhed, skab skønhed omkring dig - måske bare med et levende lys og en blomst.

  • Giv dig selv mere omsorg og self-care.

  • Hav meningsfyldte øjeblikke og samtaler med dine nære og kære, og

  • Benyt denne tid til at transformere dine relationer - til andre og til dig selv.

Solhverv giver os muligheden for at lade gå af det gamle, og kalde det nye ind. Bedstefar Sol er langt fra os her i norden, og ser ud til at stå stille i de kommende dage. Det er en symbolsk død og genfødsel, en ny begyndelse, et nyt år. Tid til refleksion, gøre status, se dybt og blive klar på, hvad du vil bringe ind, hvordan du vil drømme dit liv for næste år. Shamanen lader sig ikke definere af omstændigheder, hun ved, at hun selv skaber sit liv med hver en tanke, følelse og handling.

Som vores forfædre og mødre gjorde det, samles mange i cirkler til solhverv, arbejder med ilden og energien. Det er også fint at holde en ceremoni hjemme.

Uanset hvordan du vælger at gøre det, kan det højne vibrationen at bringe krystaller ind. Jeg har lavet et layout til en krystal grid med fokus på at skabe klarhed og kalde lys ind, som du kan downloade gratis fra min hjemmeside. Udover Metatron's cube layout, er den en liste med forslag til sten, som holder og støtter energien samt en guide til, hvordan du forbereder og aktiverer dit krystal grid.

Jeg ønsker dig et magisk og glædesfyldt solhverv!


Comments


bottom of page