top of page

SHAMANIC
QUANTUM HEALING

Shamanic Quantum Healing
En multidimensionel, intuitiv og energibaseret  healing metode.

Denne session er baseret på en videreudvikling af Dolores Cannons Quantum Healing Hypnosis Technique (QHHT), som er baseret på den klassiske metode for Past Life Regression hypnose.

En session giver dig vejledning, visdom og svar på alle former for spørgsmål.

Typiske emner er fysisk helbred, følelsesliv og forhold, karriereskift, livsformål, flytning, økonomi, familie- og følelsesmæssige udfordringer, nysgerrighed omkring sjælsfamilie og sjælsoprindelse, eller spørgsmål af mere spirituel karakter. Alt mellem himmel og jord.

Det er en hjerte- og intentionsbaseret metode, som er tilpasset dine behov og inkluderer mine evner fra andre healing- og visdomstraditioner.

Det vil sige, at jeg kan inkludere andre metoder, som du har brug for – det kan være en chakra healing og balancering, en sjælehentning, forfædre arbejde, hæve en forbandelse/kontrakt/tilgivelse, spirit releasement therapy og andet.

Sessionerne er baserede på intuition, kreativitet, rummelighed, fleksibilitet – og allervigtigst: hjerteenergi.

Vi mennesker er forskellige, og er på hver vores rejse og niveau for vores sjæls udvikling.

Det er der plads til og taget højde for i en denne session.

Inden du bringes ind i en afslappet tilstand, hvorfra du kan udvide og udforske din bevidsthed, afstemmer vi vores fælles energi og hjerte forbindelse, taler om dit liv og spørgsmål, og sætter intentionen for sessionen.

Når selve rejsen begynder, guides du blidt og nænsomt til det liv og sted, som er mest relevant for dig lige nu. Det kan være et tidligere, parallelt eller fremtidigt liv. Det kan være på denne planet eller andre, i andre dimensioner, som ren energi og bevidsthed eller i en form.

Der er ingen grænser for, hvad og hvem du kan få kontakt til. Kun en ting er sikkert – det er altid for dit højeste bedste, fra en sted af kærlighed, lys og visdom. De guides, som kommer, arbejder for klientens højeste udvikling, støtter og passer på dig.

Til sidst kalder vi dit Højere Selv ind. Det Højere Selv er et aspekt af os alle, vores sande selv, ren bevidsthed og intuition, som er fuld af visdom og kærlighed og altid er direkte forbundet til Kilden.

Det Højere Selv svarer på dine spørgsmål og giver vejledning til gavn for din udvikling og healing.

En  session er dyb healing, information og vejledning.

 

Se FAQ nedenfor for yderligere information.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere.

Wildlife

SESSIONEN

En session består af 3 dele.

Den første del varer op til en time, og er vores samtale, hvor jeg lærer dig at kende, vi taler om dine ønsker og intention for sessionen, og gennemgår dine spørgsmål.

Derefter begynder selve rejsen, hvor jeg holder dig trygt og sikkert, mens jeg guider dig til tidligere, parallelle og fremtidige liv, som er relevante for dig lige nu. Her forbinder vi også med dine guides - dit sjæleteam, forfædre, lysvæsener, åndelige vejledere, opstegne mestre og andre interdimensionelle væsener, som hjælper, healer og vejleder dig. Til slut kalder vi dit Højere Selv ind, og beder om svar på dine spørgsmål og anden relevant vejledning.  Denne del varer op til 1-1-5 time.

Trejde del er en snak om din oplevelse. Sammen gennemgår vi den visdom, indsigt og svar, du fik, og taler om hvordan du kan bruge det i dit liv. Måske kan du huske alt, der skete under rejsen, måske lidt eller  intet, det varierer fra person til person..  Du modtager en Mp3/Zoom fil efter vi slutter, så du kan høre det hele og begynde at lade det krystallisere. 

Det er muligt at opleve tidligere liv, fremtidige liv, parallelle liv, forfædre liv, stjerne familie liv, liv som ren energi eller bevidsthed eller liv i andre dimensioner, på andre planeter og i andre stjerne systemer. Nogle oplever at rejse til åndeverdenen eller Akashic Records. Dit Højere Selv vælger altid at vise dig, de liv og beskeder, som er mest betydningsfulde og relevante for dig og dine spørgsmål lige nu.

De fleste er helt bevidste under sessionen og kan huske det meste. Du har adgang til dybere lag af din bevidsthed, og ofte til andre dimensioner, hvorfra du kanaliserer visdom og vejledning. Når du er på rejsen, åbner du for din kanal, udvider din bevidsthed og forbinder til dit Højere Selv og guides, som altid er hos dig, støtter dig og passer på dig.

Green Leaf

FORBEREDELSE

Allerede når du har besluttet at booke en SQH session, begynder dit Højere Selv at forberede dig.

 

Du er altid forbundet til dit Højere Selv, også selvom du ikke kan mærke det.

 

Du sætter intentionen for sessionen, og skriver dine spørgsmål ned.

(Se i nedenstående FAQ for at få hjælp til det)

På dagen:

Undgå alkohol og koffein før sessionen, allerbedst aftenen før, hvis muligt.

 

Hvis du normalt drikker kaffe om morgenen, bør du dog ikke springe det over, men bare prøve at holde dit indtag på et minimum.

 Sørg for at have god tid før og efter sessionen, så du ikke skal skynde dig inden eller hurtigt ud ad døren og være ”på”.

 

Du forlader sessionen fuldt vågen og grounded, men det er bedst ikke at have en stram tidsplan og have tid til at lade oplevelsen lande.

 

Du vil føle dig, som du har været langt væk, så at køre bil lige efter anbefales ikke.

 

Efter sessionen:

Det er godt at have lidt tid til at komme helt tilbage i kroppen efter sessionen - spise, drikke vand, måske gå en tur eller sidde i naturen eller på en parkbænk.

Du vil modtage en mp3 fil/Zoom fil med optagelsen indenfor 36 timer.

 

Lyt gerne til din optagelse i ugerne og månederne efter sessionen, selvom din vågne bevidsthed kan huske detaljerne. 

 

På den måde vil healingen forankres i kroppen og energifeltet, og du vil måske også få dybere indsigt og energetiske download.

Walk in the Desert

ONLINE

Online sessioner forgår på samme måde som ved fysisk fremmøde.

 

Hele sessionen foregår præcis som hvis vi mødtes fysisk. Eneste forskel er, at du kan være i dit eget hjem.

Når vi mødes arbejder vi i kvantefeltet, udenfor traditionelle begrænsninger for tid og sted, det er vores energestiske forbindelse, som skaber potentialet for din rejse og healing.

 

Min erfaring er, at online sessioner er ligeså succesfulde og stærke, som fysiske sessioner - ofte en anelse bedre, da du er mere afslappet i dit eget hjem, og ikke skal sætte tid af til transport. 

Online sessioner foregår på Zoom, som kan downloades gratis.

 

Zoom skal være installeret på din computer inden sessionen.

 

Din internet forbindelse skal være stabil og rimelig hurtig.

Det er vigtigt at have headphones/earbuds og en mikrofon, da du måske taler lavt eller hvisker under sessionen, og jeg derfor hverken kan høre eller optage dig.

 

Sørg for du kan være uforstyrret og alene i rummet, ligge eller være tilbagelænet komfortabelt, og at din computers kamera er i en vinkel, så jeg kan se dit ansigt, begge øjne og det øverste af din brystkasse.

 

Der bør være godt lys i rummet under hele sessionen.

 

Jeg sender dit et link til mødet i god tid, inden sessionen. Sørg også gerne for at checke dit udstyr og internet forbindelse inden. 

 

Se evt. denne video, om hvordan man tilslutter sig et Zoom møde.

 

https://youtu.be/vFhAEoCF7jg

bottom of page